Presse

København, 9. november 2012.

Pressemeddelelse:

Ekspansion på 19 nye markeder med dansk IT-succes.

Tilførsel af 13 mio kr. gør det muligt for den danske it-succes SimpleSite at accelerere sin internationale vækst markant.

Den danske it-virksomhed SimpleSite har på få år skabt stor international vækst: Sidste år kom 43% af omsætningen fra 14 markeder uden for Danmark. Nu skal der yderligere turbo på udviklingen: En investering på 13 mio kr. gør det muligt at gå efter etablering på 19 nye markeder de næste to år og en ambitiøs målsætning om vækst i samlet omsætning på over 50% om året. Bag investeringen på de 13 mio kr. står it-iværksætteren Kaare Danielsen, hvis virksomhed Jobindex er Danmarks største jobdatabase.

Markant international vækst kan accelerere.
– Det er en fantastisk mulighed for SimpleSite, at vi har fået Kaare Danielsen ombord som investor, siger direktør Morten Elk, der er en af de to, der stiftede SimpleSite i 2003:

– Siden 2005 har vi satset benhårdt på internationalt salg, og det er lykkedes os at skabe en profitabel forretning med vækstrater på omkring 40% om året de seneste 5 år, alene gennem organisk vækst. Nu har vi fået en investor, der tilfører os et stort beløb, så vi kan accelerere vores internationale vækst markant.

– Den ny investering gør det muligt at sætte turbo på en udvikling, der allerede er i fuld gang, og SimpleSite forventer ved udgangen af 2013 at være etableret på 19 nye markeder. Vi har nogle fantastiske muligheder for at skalere vores ydelser og etablere os på endnu flere markeder meget hurtigt. Vores forretningsmodel har vist sin levedygtighed i ikke mindre end 14 lande uden for Danmark, og vi ved nøjagtigt, hvilke ’knapper vi skal skrue på’, når vi går ind på et nyt marked. Vores forretningsmodel har dokumenteret sin bæreevne på internationalt plan.

SimpleSite tilbyder enkle og brugervenlige hjemmesider til private og mindre erhvervsdrivende. SimpleSite er en virksomhed med en skalerbar forretningsmodel, og investering i nye kunder er typisk profitabel inden for et år eller to. Efter de første tre års startinvesteringer har virksomheden haft overskud hvert år, og i 2011 gav omsætningen på godt 27 mio kr. et overskud på 2,7 mio kr. før skat.

Yderligere informationer.
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Morten Elk, stifter og CEO
Telefon: 2029 7505
E-mail: morten@simplesite.com

Download.
Pressemeddelelse - Faktaark - Morten Elk (foto) - Zip fil



Om SimpleSite
SimpleSite ApS omsætter årligt for over 33 millioner DKK. Kundebasen vokser konstant og selskabet har nu 65.000 betalende kunder fra hele verden.

SimpleSite blev stiftet i København i 2003 af de to brødre, Morten og Jacob Elk. Visionen var at skabe det nyttigste og mest brugervenlige værktøj til at lave sin egen hjemmeside, og dermed skabe muligheder for brugere med basale IT-kundskaber, som nu kan lægge personlige og professionelle projekter online.

Virksomheden lancerede SimpleSite.com i USA et år efter starten. SimpleSite eksisterer nu med lokale sprogversioner og support i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Belgien, Schweiz, Tyskland, Østrig, Luxembourg, England, USA og en række andre lande. Og flere føjes til.

SimpleSite har iværksat en ambitiøs, international vækstplan efter at selskabet modtog en investering på 13 millioner kroner i 2012.
Se mere på http://da.simplesite.com/pages/about-us.aspx