Nyheder

Her kan du læse seneste nyt om SimpleSite



28. september 2016

SimpleSite afholder Nordic Growth Hackers #6

På mindre end et år har Airtame nidoblet antallet af solgte enheder via Amazon, og OrderYOYO øgede deres kundebase med 7500% på 12 måneder.

Nordic Growth Hackers #6 gav fire fantastiske talere en masse handlingsorienterede tips til, hvordan du øger din kundebase.

Læs mere om arrangementet her.


20. november 2015

SimpleSite vinder Red Herring Global

RedHerring100

SimpleSite modtog en Red Herring Global Award i nat dansk tid i Los Angeles, USA. Vores CEO, Morten Elk, repræsenterede SimpleSite ved ceremonien efter to dages konference, hvor han fremlagde selskabets strategi for et panel af internationale investorer og brancheeksperter.

Som eneste danske virksomhed deltog SimpleSite på årets Red Herring Global kåring, hvor ca. 100 førende selskaber indenfor IT var med. Selskaberne er udvalgt blandt mere end tusind teknologiselskaber over hele verden.

Læs mere om Red Herring Award her.


1. august 2015

SimpleSite ansætter Full Stack Developer

Dan Buhr er SimpleSites nye Full Stack Developer. Dan slutter sig til udviklingsteamet, hvor han vil bruge sin brede tekniske forståelse og tekniske færdigheder til at udvikle den næste generation af vores produkt.

Dan har tidligere arbejdet som konsulent for en lang række virksomheder, og har en stor forkærlighed for ’elegante’ algoritmer og arkitektur.


21. maj 2015

Morten Elk taler om vækst på TechBBQ 2015

SimpleSites CEO og initiativtager til Nordic Growth Hackers, Morten elk, deltog i TechBBQ 2015 på Operaen i København. Her talte han med Steffen Frølund, CEO hos Bownty, og Jasenko Hadzic fra Copenhagen For The Win, om hvad forudsætningerne for hurtig vækst er.

Du kan se interviewene her:






1. maj 2015

SimpleSite ansætter Frontend Developer

Marco Calabrese er SimpleSites nye Frontend Developer. Marco slutter sig til udviklingsteamet, hvor han vil bruge sine tekniske færdigheder til at bygge den næste generation af SimpleSites produkt.

Marco har arbejdet for flere succesfulde start-ups, og hjælper små start-ups med deres tekniske udfordringer.


24. april 2015

SimpleSite vinder prestigefyldt pris

RedHerring100

SimpleSite er én af vinderne af prisen "2015 Red Herring 100 Europe”. CEO Morten Elk har netop været i Amsterdam for at give en præsentation og modtage prisen.

Red Herring Europe-prisen gives til de 100 mest banebrydende private virksomheder i den europæiske region.

Det er en fantastisk præstation at vinde denne pris. Det er et udtryk for, at SimpleSite’s exceptionelle vækst ikke er gået ubemærket hen i den internationale forretningsverden, og vi er alle meget stolte af at være en del af triumfen.

Læs mere om Red Herring-prisen her.


2. januar 2015

Ny Full Stack Developer

Joen Sindholt er SimpleSites nye Full Stack Developer. Joen skal arbejde med de fleste aspekter af produktet såsom API, Frontend og Backend.

Joen har tidligere arbejdet i 10 år som webudvikler, og bygget en mængde forskellige webløsninger. I mange af Joens tildigere projekter har han været teamleder eller haft ansvar for alle de tekniske aspekter.


22. november 2014

SimpleSite ansætter ny UX Designer

Dmitry Kozhemyakin er SimpleSites nye UX Designer. Dmitry slutter sig til Produkt- og Kommunaktionsafdelingen, og vil arbejde hårdt på at udvikle design og brugerflade for vores produkt.

Dmitry begyndte at designe websites og brugerflader for mere end 10 år siden. Han har arbejdet for forskellige start-ups og reklamebureauer, og har rådgivet omkring design og udvikling for en mængde virksomheder.


16. november 2014

Ny Online Marketingkoordinator hos SimpleSite

Santi Roc Castells er SimpleSites nye Online Marketingkoordinator. Santi har en kandidatgrad i Økonomi- og Virksomhedsadministration, og han bliver en central del af vores Salgs- & Marketingafdeling. Santi vil arbejde hårdt på at optimere vores onlinemarketingkanaler, og udvikle og vedligeholde vores partnernetværk.


22. september2014

SimpleSite sikrer talent til Teknologi og Udvikling

Michael Svendsen er SimpleSites nye Chefarkitekt og leder for udviklingsafdelingen. Michael skal sikre fremskridt inden for produktudvikling, og designe en skalerbar struktur til håndtering af millioner af nye kunder.

Michael har tidligere arbejdet i online industrien i 4 år, med specielt fokus på at afsløre online svindel. Michael har været medstifter af et stort søgemaskineselskab, der leverede high-end dokumentsøgningsløsninger på intranet og hjemmesider.


24. august 2014

Michelle de Marée bliver ansvarlig for organisk vækst

Michelle er et velkendt ansigt hos SimpleSite, da hun har arbejdet med vores Hollandske kundeservice i 4 år. Nu føler hun, at det er tid til nye udfordringer, og Michelle vil nu varetage opgaven med at sikre og udvikle virksomhedens organiske vækst og søgemaskineoptimering.

Michelle er uddannet i Multimedia Design, og har en kandidatgrad i Communication Studies. De tekniske og kreative kompetencer Michelle har opnået gennem hendes uddannelse og hendes tid hos SimpleSite, gør hende godt klædt på til opgaven med at sikre virksomhedens organiske vækst.


1. september 2014

SimpleSite starter Nordic Growth Hackers

Datadrevet vækstinnovation er hele grundlaget for SimpleSites forretning. Vi ønsker at udveksle erfaringer og ideer med andre, der er interesserede i, hvordan man skaber vækst i en onlinevirksomhed. Derfor har vi startet Nordic Growth Hackers, hvor der 4 gange om året inviteres til diskussion og debat med udgangspunkt i konkrete growth hack cases. Første event skydes i gang den 1. oktober 2014, hvor der, udover SimpleSites egen Growth Hacker Jonas Nielsen, kommer talere fra nogle af Danmarks førende digitale vækstvirksomheder netop nu.

Du kan se programmet og tilmelde dig på nordicgrowthhackers.com her.

Du kan også følge os på Twitter her.


1. juli 2014

Se video fra SimpleSites session om international vækst på Børsen IT Value 2014

I maj præsenterede SimpleSite sessionen "International Growth for Digital Business Models" på konferencen ”Børsen IT Value”, der udover SimpleSites CEO Morten Elk præsenterede talere fra en række af Danmarks mest interessante digitale vækstvirksomheder netop nu:
Peter Holten Mühlmann, Trustpilot
Nicolai Kærgaard, Stylepit
Ulrik Bo Larsen, Falcon Social
Tine Thygesen, Everplaces ApS

Du kan se en video fra konferencen her:


20. maj 2014

SimpleSite fylder 10 år, og skifter navn til SimpleSite

Det er 10 år siden at Morten og Jacob Elk startede SimpleSite for at skabe det bedste og mest brugervenlige værktøj til at lave sin egen hjemmeside. I dag er vi en international virksomhed i kraftig vækst med 45 fuld- og deltidsansatte og med kunder i næsten hele verden.
I forbindelse med vores internationale vækst samler vi alle vores lokale brands under ét brand - nemlig SimpleSite.
Alt dette skal fejres! Og det gør vi i stor stil den 23. maj med en gevaldig fest med kolleger, partnere og gode venner af virksomheden.


16. april 2014

SimpleSite sponsorerer session om international vækst på Børsen IT Value 2014

SimpleSite præsenterer sessionen "International Growth for Digital Business Models", der udover SimpleSites CEO Morten Elk præsenterer talere fra en række af Danmarks mest interessante digitale vækstvirksomheder netop nu. Konferencen "Børsen IT Value" afholdes i Bella Center, København, 14. og 15. maj 2014. Du kan læse mere om talerne, og tilmelde dig konferencen her.


20. march 2014

SimpleSite optrapper, og ansætter endnu en Growth Hacker

Christian Stautz er SimpleSites nyeste medlem af vores successfulde vækstteam.

Christian er uddannet inden for informationsteknologi på IT Universitetet i København, og har tidligere arbejdet med en bred vifte af teknologier i både den private og offentlige sektor.


19. januar 2014

Growth Hacker sikrer omsætning for SimpleSite

SimpleSites Growth Hacker Jonas Nielsen har med blot ét af sine projekter været med til at skabe en meromsætning på 3,6 millioner kroner om året. Den historie ville Berlingske gerne høre mere om, og de satte derfor Jonas og CEO Morten Elk i stævne til en snak om, hvordan man kan skabe vækst ved at analysere kundeadfærd. Artiklen kan downloades her eller læses på Berlingskes hjemmeside her.


17. december 2013

Vi er blandt de bedste!

SimpleSite har fået flotte anmeldelser på hjemmesiden top10bestwebsitebuilders.com, der anmelder hjemmeside- og webhostingservices. Vi blev kåret blandt de bedste hjemmesideservices af både brugere og redaktøren for top10bestwebsitebuilders.com.
Klik her for at læse anmeldelserne (på engelsk).


19. september 2013

Morten Elk holder oplæg til international IT konference

Morten Elk (CEO) skal den 20. september holde oplæg til IT-Branchens internationale toplederkonference. Konferencen har fokus på ny viden om ledelse, forretning og teknologi, og byder på oplæg fra en lang række internationale topledere og eksperter. Mortens oplæg handler om metrik og måling som en vej til vækstinnovation. Du kan downloade programmet for konferencen her.


4. september 2013

Ny Senior Udvikler på kontoret i København

Vi løber stærk i øjeblikket, og Radoslav Todorov er en meget kærkommen tilføjelse til vores tekniske afdeling. Radoslav skal udvikle på vores højt profilerede projekter, og vil være ansvarlig for den daglige dialog med vores kontor i Bulgarien. Radoslav har en Kandidatgrad i Computer Science and Engineering fra Danmarks Tekniske Universitet. De sidste 6 år har han arbejdet som Softwareudvikler hos Datafligth Europe.


15. august 2013

Morten Elk om stor vækst i Brasilien.

14 % af SimpleSites kundetilstrømning kommer i øjeblikket fra Brasilien. Det synes Berlingske var så interessant, at de i går sendte en journalist og en fotograf til vores kontor i Toldbodgade, for at høre mere om, hvordan SimpleSite har skabt den kraftige internationale vækst, og eksplosive kundetilstrømning i netop Brasilien. Artiklen kan downloades her eller læses på Berlingskes hjemmeside her.


15. august 2013

Morten Elk holder oplæg til konferencen Digitale Dage

Morten Elk (CEO) skal den 25. september holde oplæg til konferencen Digitale Dage. Konferencen løber af stablen på Radisson Blu Hotel i København den 24. og 25. september, og byder udover Morten på talere fra IKEA, Maersk, TV2 og Vestas. Konferencen handler om digitale platforme, og Morten er blevet inviteret til at fortælle folk fra online branchen om SimpleSites erfaringer med SEM (Search Engine Marketing) i forbindelse med vores internationale succes. Morten vil bl.a. fortælle om, hvordan man bruger SEM til at skabe høj og profitabel volumen på nye kunder, og hvordan man optimerer klikpriser, lead priser, kundeværdi etc.


1. juni 2013

Mads Buch Stage tiltrådt som Senior Produktudvikler

SimpleSite er i rivende vækst. Vi konkurrerer om førstepladsen med nogle af verdens skarpeste startups indenfor hjemmesideløsninger, og derfor har vi hyret Mads Buch Stage som Senior Produktudvikler til at drive vores produktudvikling i højeste gear, med blikket skarpt rettet på de nyeste muligheder. Mads har arbejdet med Marketing og User Experience i mere end 10 år, og har tidligere bl.a. været hos Jubii og var medstifter af det digitale bureau SeMor. Vi har store forventninger til hvad Mads vil tilføre SimpleSite!


3. maj 2013

Alle tech startups skal have en Growth Hacker!

Et af vores mest dominerende forretningsprincipper er Lean tilgangen. Vi måler, analyserer og optimerer i én uendelighed, og for at styrke det har vi hyret en Growth Hacker! Fysiker Jonas Bjerregaard Nielsen er vores mand, der som Growth Hacker skal sørge for maksimal sammenhæng mellem vores brugeres ønsker og behov og optimeringen af vores produkter – altid baseret på datadrevne eksperimenter og analyser. Jonas er uddannet ved Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som udvikler på Geologisk Institut.


3. maj 2013

Kathrine Pedersen ny leder for Team Kundesupport

Det er ingen hemmelighed, vi gerne vil være verdensmestre i kundeservice. Med en målsætning om at være verdens nemmeste hjemmesideløsning, er det klart vi skal excellere i at hjælpe brugerne på vej. Og derfor har vi hyret Kathrine Pedersen til at lede og optimere vores kundeserviceteam. Kathrine er uddannet i Business Economics and Process Management og har tidligere arbejdet med HR og Accounting hos McDonalds.


2. maj 2013

SimpleSite indtager 10 nye markeder

Den 1. maj 2013 lancerede vi SimpleSite i 10 nye lande: Polen, Tjekkiet, Grækenland, Tyrkiet, Portugal, Brasilien, Canada, Rusland, Indonesien og Malaysia – på otte nye sprog! Det betyder, man nu kan lave SimpleSite på i alt 18 sprog i hele 24 lande. Vi investerede omtrent 13 mio. DKK i slutningen af 2012 for at kunne lancere den nye indsats samlet og stærkt og vi er overordentligt stolte over, hvor godt det er gået. Med de nye markeder kan vi gå efter en ambitiøs målsætning om 30-50% vækst om året målt på både omsætning og kundebase.


2. marts 2013

Ekstra kræfter til Teknik- og Domænesupport

Med så massiv vækst som vores, har vi brug for stærke kræfter i den tekniske afdeling. Dragos Chiotoroiu tiltrådte 1. marts 2013 som vores IT konsulent i Teknik og Domænesupport for at give os alle de kræfter, vi har brug for. Dragos har en fortid som freelance webudvikler og -designer og flyttede fra Rumænien til Danmark i 2012 for at læse IT teknologi på Københavns Erhvervsakademi, KEA.


5. februar 2013

1-2-3, så er der gratis webshop til alle!

Så er der simpelthen gratis webshop til alle SimpleSite brugere – uden undtagelse! Den 1. februar gik vi i luften med vores nye webshop service, der gør det helt gratis for alle vores brugere at opsætte varer og services i et flot varekatalog, få øjeblikkeligt overblik over alle bestillinger, forsendelser og fakturaer – og endda modtage betaling direkte via hjemmesiden. Vi glæder os til at følge salget!