Karriere

Stillingen er besat, og opslaget er ikke længere aktuelt

Er du vores nye Marketing- og salgsassistent?

SimpleSite søger en struktureret assistent med teknisk flair til vores marketing- og salgsafdeling

Vi søger en medarbejder til vores marketing- og salgsafdeling, som skal hjælpe til med vores Google annoncering, Bing annoncering, display annoncering samt hjælpe til med support til vores partnere.

Stillingen
Vores salgs- og marketingsafdeling har i dag ansvaret for at indhente nye salgskanaler og optimere på de allerede eksisterende salgskanaler. Vi har brug for en person, som kan hjælpe til i det daglige arbejde med at vedligeholde disse salgskanaler.

Dit job vil bestå i:

  • Opsætning og vedligeholdelse af annoncer på Google og Bing
  • Opsætning af annoncer i Googles display/RTB netværk: Doubleclick
  • At gennemgå og viderelevere statistik fra ovenstående kanaler
  • Supportere udenlandske og danske samarbejdspartnere på mail og telefon
  • Og mindre ad hoc opgaver


Dine kompetencer
Her er en stilling med muliged for at udvikle sig. Vi forventer ikke, at du har solid erfaring i hverken Google eller Bing, men det en fordel, hvis du har en kortere videregående uddannelse med markedsføring som fokus. Du kommer til at sidde i annoncesystemer og Excel det meste af din dag, og derfor forventer vi, at du har teknisk flair og kan lide at arbejde med systemer. Samtidig er du stærk i Excel og har en analytisk tilgang til tal. Din dag vil også indeholde mailkorrespondance og telefonsamtaler med udenlandske partnere. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale, samt at du er postiv og imødekommende. Du er ansvarsfuld, struktureret og en detaljerytter.

Vi tilbyder
Dette er en stilling hvor du i høj grad vil blive lært op og få indblik i online markedsføring med højt fokus på at nå konkrete mål. Vi tilbyder dig en mulighed for at blive udviklet i en retning, hvor du får indblik i SEM- samt Display-markedsføring og lære at arbejde målrettet og omsætningsorienteret. Du bliver en del af en international virksomhed, hvor ambitionerne er høje og entusiasmen stor. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Toldbodgade 31, 1253 København K – lige ved Amalienborg.